30. juni 2008

Kaere enhver som maatte bekymre sig om vores helbred og velvaere:

VI HAR DET RIGTIG GODT!

Efter et doegn og 5 1/2 time i Leh: Vi har ikke hovedpine eller mavepine, men til gengaeld ret mange fine roede koral og turkis - smykker. Vi kan maerke hoejden paa den maade at vi bliver let forpustede og ind i mellem kan vi maerke lidt svimmelhed. That's it! Naa jo, og saa sover vi MEGET! Men vi har jo for faen ferie. Men helt aerligt saa var Diamox'ens bivirkninger vaerre end dette. Men hvem ved, hvordan vi ville have haft det uden dem? Billedet beviser hvor godt vi har det! Vi er kommet i HIMLEN!!!
HOW TO GET YOUR MISHANDLED LUGGAGE BACK WHEN YOU ARE OUTSIDE DELHI INTERNATIONAL AIRPORT:

1. Call the airplane company that you arrived with. In our case, Finnair, to check the opening hours of their airport office.

2. Get ripped off by taxi driver taking you there.

3. In office: They will take a copy of your passport, wrtite application for getting temporary access to the airpor inner area, write reclamation for your luggage. On the reclamation you have to write the content of the bags - but not the value of the content.

4. Go to office for-handing-out-temporary-permits-of-access-to-airport.
A. Present the case to Big Boss Of Office who is unmistakebly the most important person in the office. He discovers the fatale mistake the the pasport photo copies of Anja and Kathrine have been switched and are not attached to the right forms. He corrects the mistake. This is what defines leadership, and that's why he's the boss.
B. Take documents to pre-office and have five men write the temporary access permit form (two of them fixing unrecognisable machinery).
C. Fill out the rest of the form and sign it.
D. The forms are taken to Big Boss who stamps them. Only Big Boss has a stamp.

5. Enter airport. Present permits and passports to armed guard who lets you through.

6. Move toward custom area and show permits and passports to sneaky looking, flirtatious power sick armed guard og custom area. He stalls, acts as if there is a problem, which he finds funny, and the lets you in.

7. Check permits and passports with Big Boss of custom who has his own desk in the middle of everything. He orders you to value the list you wrote on the content of your bags. It is done. Big Boss stamps new unknown form and allows you to go to storage room to collect your luggage.

8. Go to dusty storage room with unknown form from Big boss of customs, passports, temporary airport permits, reclamation and a lot of other unknown forms. At this point just go with the flow. The Big Boss of storage room fill out several forms, which we suspect are receipts for picked up luggage. One of his six employees sitting around fills out a different unknown form which we signed (it could have been a guestbook of some sort). Another guy handed out our luggage in blue plastic bags.

9. Go to X-ray machine for having your luggage X-rayed. The senior board of customs tells you laughing that when you have written down the value of the stuff in your bag you have to pay 36% taxes of the whole thing. They didn't laugh because they were joking, because they where not.. If we had NOT written any value, we WOULDN'T have to pay taxes. The things in the bags are not import-stuff, but our own private stuff so...

10. Go back to Big Boss of custom's own private desk and fill out new form without writing the value of our stuff. Fortunately this particular form did not recuire any stamps from any other Big Boss. So Big Boss of custom did not loose face.

11. Go back to X-ray machine and senior board of customs and give them new form with no indication of value of stuff in bag. They stamp it. Fill out form, which is maybe-foreigners-registration-in-India, we are not sure. We signed it. At this point we had already been in India about 24 hours (probably as illegal immigrants!)

12. Take luggage out of airport and continue journey!

28. juni 2008


WELCOME TO INDIAAAA!

Og hvilken velkomst! Vi har bestaaet - eller i faerd med - hvores kvindomsproeve. Vi burde maaske have taget det som et tegn, at Henrik (som er Anjas gamle ven fra Sdr. Omme og som vi fik et lift med til lufthavnen fordi han skulle et aar til Australien) fik stjaalet sin pung i Security i Kastrup. Et andet tegn var at vi konsekvent blev ved med at stille os i koer der gik 10 gange langsommere end de andre, men Anja beroligede "jeg tiltraekker langsomme koer, det sker bare altid for mig, jeg kan spotte dem paa lang afstand". Ok, haha, alt er stadig godt. Vi ankommer i Helsinki. Flyet er forsinket og vi er traette. Medicinen haerger os igen. 4 timer efter planmaessig afgang faar vi lidt kompensation for ventetiden: 17 Euro vi kan snolle for i lufthavnen OG vi bliver opgraderet til businessclass. Da Anja spoerger hvorfor faar vi at vide vi ser saa paene, voksne og velsoignerede ud... Vi opdagede i flyet at de osse havde opgraderet nogle andre af de mest "modne" hvide fra economy class, som overvejende bestod af folk med anden hudfarve. Det foeltes som at vaere dem der sad oven paa elefanten, mens alle de andre gik ved siden af, ligesom i de gode gamle kolonidage. Flyet var overbooket og de ledte efter nogen at saette paa businessclass og det blev os, men det fortroed de, for vi havde det som Jeppe der doede og kom i himlen: Vi trykkede paa alt hvad der kunne trykkes paa, vi foraad os i 3 retters menuer, valgte hvilken film vi ville se paa vores private lille skaerm og lagde saedet ned i vandret og fik os en skraber. Rimelig fed begyndelse paa rejsen! Hurra for businessclass! Saaledes hoejstemte landede vi kl. 02:00 lokal tid i Delhi i en lufthavn under ombygning med meget faa og rudimentaere skilte. Vi skulle skifte til indenrigsterminalen som laa 10 km vaek. Ok, vi blev rippet foerste gang af en taxi og koerte til domestic. "Where are you going?" " Where do you come from?" How long time do stay here?" " When is your flight?" "I know a nice hotel you can stay there until your plane leaves" Neeej, koer os nu bare til lufthavnen og ring til din faetter og sig der ikke er bid.
Efter et par timer i indenrigs faar vi at vide at passagerer til Leh skal identificere deres bagage, saa vi gaar til disken og tjekker ind og kigger - "no bag madam". Maybe it will be here in 15 mins. Det var de ikke, eller en time senere. Saa faar damen fri fra arbejde og vi saetter en ny ind i problemet. Grundlaeggende forstaar vi ikke rigtig hvad det er vi skal, udover at vores bagage dukker op i indenrigsteminalen og skal identificeres. Paa dette tidspunkt er der lidt over en time til vi skal flyve, vi er traette og ved at vaere ret moere.
Den nye dame har mere styr paa sagerne. Hun fortaeller os at vi skulle have baaret vores bagage gennem customs SELV i den internationale terminal og have taget det med til indenrigs. Forstaa at vi har siddet og ventet i 3,5 time foer vi faar denne besked. HVIS vi havde faet det at vide flere timer tidligere KUNNE vi have naet at tage tilbage, finde vores bagage og naa flyet. Det kunne vi ikke nu.
Tilbage til den internationale terminal, blive rippet af endnu en taxi som nu foejer noget saa eksotisk som "slid paa bilen" til regningen, selvom vi har siddet helt helt stille. Vi forsoeger at komme ind i lufthavnen, hvilket er vanskeligt fordi der kun er adgang for rejsende med gyldigt rejsehjemmel, og det er lige blevet inddraget i domestic fordi vores billet blev cancelled. OK, koldt vand i blodet. Vi forsoeger at forklare en vagt ved indgangen hvad vi skal. Vi forsoeger at forklare en anden vagt som kan engelsk, hvad vi skal. Vi lukkes ind. Vi forsoeger at foklare en vagt som vogter customs area hvad vi skal. Vi kan ikke fremvise billet. Vi forsoeger at forklare det til hans chef. Vi lukkes ind og gaar til "luggage claim". No maam, you need a voucher to have your luggage handed out. Go to the information desk." Vi gaar til information desk. De forklarer os at kun personalet paa det fly vi kom med kan udstede en saadan voucher - og de er jo forlaengst floejet videre mens vi sad og ventede i god tro paa vores naeste fly i indenrigsterminalen. Naa... ok.... *dyb indaanding*.... *traet oejenkontakt med Anja*... saa hvornar kan vi faa fat i dem? Yes maam, they have an office here that is open in the evening between 7-9 pm. Ok, vi kan faa en voucher i et kontor i den internationale lufthavn ml. kl. 7-9 i aften. Dette papir (samt en fotokopi af vores pas gaar jeg ud fra siden det synes at vaere maaden at dokumentere alt paa her - har allerede faet taget 4 kopier af mit pas - selv til denne internetcafe) skal vi saa tage til customs, faa udleveret vores tasker, og saa tage tilbage til det hotel vi i vores noedssituation har installeret os paa. Dette hotel ligger lige over for indenrigsterminalen, saa i morgen tidlig kan vi gaa over til check in, med tasker og alt muligt. Det rigtig rigtig traelse ved det her er at Anja spurgte om dette specifikt i Kastrup 2 gange: Gaar vores bagage igennem hele vejen til Leh? "Ja, selvfoelgelig!" Heller ikke Jysk Rejsebureau har sagt noget andet. Hvis vi bare havde vidst det! Vi gik for faen lige forbi bagagebaandene! Heller ikke vores check in dokumenter afsloerer noget som helst andet end at vores tasker ville gaa hele vejen igennem.
Okay, vi lagde en plan: tjekke ind paa hotel ved indenrigsterminal, faa noget soevn, veksle penge, spilde tiden paa bloggen, ringe hotel i Leh og sige vi bliver forsinket, ringe Jysk's kontor i Delhi og udskyde trekket een dag, tage ud til international terminal i aften, faa voucher, finde bagage, tilbage til hotel, spise aftensmad, sove og gaa over til check in kl. 5:30 i morgen tidlig.
Indtil videre er der styr paa tingene igen..... men for faen..... vi skulle have vaeret et helt andet sted lige nu. Delhi ligger i lavlandet = det er pissevarmt og fugtigt. Vi er klaedt paa til at staa ud i Leh... og vi har kun det vi gaar og staar i.
Lige der, for nogle timer siden, foer jeg lagde mig for at sove gik jeg ud af rummet paa hotellet og skulle et eller andet nede i receptionen... og saa kunne jeg ikke finde tilbage fordi vores hotel er som en labyrint med komplet ulogiske gange og trapper. Jeg havde glemt vores vaerelsesnummer og maatte hjaelpes. Det var en Kafka-roman, det var en Ilya Kapakov installation... men det var ligesom paa en eller anden maade draaben...

MEN bortset fra denne beretning, som jeg skriver af terapeutiske aarsager gaar det fint. Anja er en fremragende taalmodig og optimistisk rejsekammerat. Inderne er meget soede og venlige. En aeldre mand kom hen til mig fordi jeg stod paa gaden og saa lost ud, kunne ikke se hvilke retning jeg skulle gaa. Han forklarede mig taalmodigt hvor jeg skulle hen og var paa ingen maade indladende eller slesk. Mens han roligt forklarede pillede han min troeje fri for lange loese haar paae en effektiv, elegant og diskret maade. Det blev jeg glad over...

26. juni 2008

Mental note til mig selv:

Overvej en anden gang om kombinationen: turbo-arbejde i mange døgn, multitasking, meget dårlig søvn i Anjas lejlighed, spændingshovedpine, niece-baciller, tyfus-piller, hepatitis-vaccine og DIAMOX er den fedeste kombination i verden lige før man skal på sit livs tur.

DIAMOX er egentlig medicin til folk med grøn stær(!) men det virker åbenbart også forebyggende på højdesyge, hvorfor vi tager dem. Bivirkninger: kvalme (TJEK), svimmelhed (TJEK, som efter 3 øl) træthed (TJEK, kan også være den korte nat), snurrende fornemmelser i arme og ben (TJEK), "myrekryb"(TJEK), smagsforandring (TJEK, aldrig har citronsorbet smagt så fantastisk!),

21. juni 2008

OY! 6 døgn til jeg sidder i flyveren

Jeg er allerede radbrækket. 2 døgn tager det at sætte udstilling op på seminariet (hvilket bare er hårdt for kroppen fordi man gør mærkelige ting med den), og så skulle jeg lige til min egen eksamen på uni også - i onsdags... flere tjeks!
Det er en god fornemmelse at være klar til at skrive speciale. Jeg kommer sikkert til at plage Anja de næste uger når vi sidder på en bjergtop og forsøger at forene os med det store ingenting: HVAD SKAL JEG SKRIVE OM?
Men hvorom alting er (som altid har været en federe vending end "anyway") så er jeg på ingen måder klar til at tage afsted, og jeg skal løbe virkelig stærkt for at blive klar. Bare der nu bliver tid til at tage ordentlig afsked med ham der.... hvad er det nu han hedder, ham jeg bor sammen med... min mand... åh, det ligger lige på tungen... Men altså at jeg når at kramme ham, for han er faktisk rigtig sød.
I de næste 2 dage står den på jydetur: Lone i Århus (og lille egernunge Mads), Mor Solvejg i Sdr. Omme og lillebrog Kristian i Rudkøbing (ikke helt Jylland, men dog på den forkerte side af broen). Det blir godt.

17. juni 2008

10 DAGE TILBAGE

- og jeg har pissetravlt. Alt det der med at geare ned før ferien... NIX! De sidste 2 dage har jeg eksamineret billedkunststuderende (og de fik 10 i snit thank you very much) og i morgen skal jeg så til min egen eksamen, men skal lige nå at aflevere min visumansøgning på den indiske ambassade inden eksamen. TJEK, TJEK og TJEK. Så mangler jeg bare:

  • veksle penge
  • vaccinationer
  • skrive 2 jobansøgninger
  • søsætte projekt Fluxus
  • besøge min mor
  • besøge min veninde Lone (og hendes lille nye fine søn, Mads)
  • besøge min lillebror
  • holde møde med kulturchef o.a. i Vordingborg om billedskolen i fremtiden
  • finde ud af hvordan vi gør med det praktisk-musiske kursus på sem. næste år
  • købe mere gear til Indien


15. juni 2008



Rejsebloggen begynder her
Efter at have brugt 24 år på at drømme om det, realiserer jeg nu DRØM-MEN!
Der er nu 12 dage til jeg står i byen Leh i distrikt Ladakh i indisk Kashmir. Her begynder en måneds rejse i Indien!
Jeg rejser med min veninde Anja. Hun bliver en fast bestanddel af min rejse, min klippe, og den der bærer mig ned fra de høje pas.
Jeg har villet til Himalaya/Indien/Nepal/Tibet siden jeg som 11-årig hørte min grandkusine Lene fortælle om sin månedslange rejse rundt i Tibet. Hun viste billeder og hun så anderledes ud, end alle de andre jeg kendte der hvor jeg kommer fra. Min forestilling om verden blev pludselig meget meget stor og jeg blev grebet af en dyb rastløshed. Rastløsheden er en fast bestanddel af mit liv og den udmønter sig denne sommer altså i en rejse til det nordlige Indien - til tibetanske flygtningelandsbyer, til klostre, barskt terræn og svimlende højder.............................
I nat havde jeg min første drøm om turen. Den handlede meget pragmatisk om mine forestillinger om indiske toiletforhold... hm... knapt så storladent.
Vi rejser med jysk rejsebureau, som også sælger det trek vi skal ud på. Billederne her er fra bureauets beskrivelse af turen, som I kan læse om via linket http://www.jysk-rejsebureau.dk/travelplanner/vis_pb.php?idaktivitet=52
Om mindre end 2 uger er det mine egne billeder jeg lægger ud..... *uak!*
Planen er altså:
  • 27. juni afsted
  • Flyve til leh (og lande i 3500 m's højde)
  • Undgå højdesyge
  • Være 3 dage i Leh - akklimatisering
  • Gå trekket Markha Valley 8 dage
  • Tilbage i Leh, hvile i 2 dage
  • Bus ned ad bjergene til Solan i distrikt Shimla
  • Taxa til Dolanji (tibetansk landsby med kloster og børnehjem)
  • 14 dage (ca) i Dolanji og omegn
  • På en eller anden måde ned til Delhi
  • De sidste dage i Delhi - storbyferie
  • 29. juli hjemme igen
Jeg glæder mig helt vanvittigt. Men inden jeg tager afsted skal jeg liiiige 1) have visum 2)have vaccinationer 3) eksaminere et hold billedkunststuderende 4) til min egen eksamen på komparative kulturstudier 5) skrive en jobansøgning
Men herregud da... 12 dage... det når jeg nok............................