25. juli 2008

FOR FAEN DA...

Respekt for religioes prakis og oensket om Enlightment. Fine klaeder, skoent tempel, fantastiske vaegudsmykninger - men TOTALT computerspadsere de der munke!

De har faaet doneret fine fine PC'er, fladskaerme, gegabite efter gegabite harddisk, Windows 2007 - you name it. Men kan de finde ud af at koere virusprogrammer? Nej, det kan de ikke, selvom de fineste nyeste programmer er installeret. Hver gang et virusprogram forsoeger at faa lov til at rydde bare lidt op paa maskinerne lukker de programmet. Det er bare et irriterende pop-up vindue.

Det KUNNE vi i teorien vaere ligeglade med, men da vi i gaar stak vores memorysticks i maskinerne for at sortere i vores feriebilleder blev det hele, ALLE billeder inficerede med virus. Saa i dag - efter vi er gaaet ca. 18 km i middagsheden til Solan (traengte lige til at straekke benene lidt) - stak vi sticks'ne i pc'er paa denne cybercafe - og saa virker virusscanneren her - og sletter ALLE vores feriebilleder.

Anja har lagt en del ud paa sin facebook, ligesom der ogsaa er nogle paa kameraet, men langt fra alle. Pisseaergerligt...
En HAARD lektion i forgaengelighed og tilknytning. Det vaerste at miste naest efter sit pas.

Men hvorom alting er, bliver dette nok det sidste blogindlaeg eftersom vi ikke gider roere mere ved maskinerne ude i klosteret.

Det har vaeret en fantastisk tur, som helt har levet op til forventingerne. Det har vaeret en fin balance mellem natur og kultur, shopping, mantraer og meditation ;-) Nu skal vi hjem og direkte paa arbejde. En masse mails i min mailboks hiver i mig og Anja skal paa arbejde dagen efter vi lander i Kastrup, hvilket er paa tirsdag. Det bliver ok at komme hjem. Jeg glaeder mig til at se, hvor langt Jacob er kommet med gaarden og til at foere nogle flere af vores mange planer ud i livet. Jo, og saa er der et lille krae paa vej, en dansk-svensk gaardhund (naar man nu har en farm...) En taeve. Forslag til et navn modtages med kyshaand, da dette har vaeret et ongoing tema i et aars tid. Mit sidste forslag, BARDO blev skudt ned. Hm, maaske skal den bare hedde Klara?

Tak fordi I gad laese med. Vi ses derhjemme i naermeste fremtid.

Mange gode tanker og kaerlighed
Kathrine

24. juli 2008

Hvor heldig kan man vaere?

Vi dukker op i Dolanji, uanmeldt og udenfor saesonen. Udover os er her kun en yderst sangvinsk hollandsk kvinde, Els, hvis mishandling af mantraerne saetter vores og His Holiness’ taalmodighed paa proeve. Vi er her fordi jeg gerne har villet besoege klosteret siden jeg blev introduceret til buddhisme for 7 aar siden og fordi Anja gerne vil laere mere om det og finde ud af om det er noget for hende. Vi faar audiens hos His Holiness the 33rd abbott Menri Trizin, dagen efter ankomst, og jeg var nervoes som en skolepige. Vi spurgte ham om en af hans munke eller en geshe kunne introducere Anja. Selvom jeg har fortalt Anja en hel del, bilder jeg mig ikke end at kunne andet end maaske vaekke en nysgerrighed, der skal stilles af dem der ved mere end jeg. Vi droemte ikke om at han ville bruge tid paa os selv. His Holiness var i snakkesagligt humoer og fortalte en masse, havde humor og spurgte os om mange ting. Det endte med at han selv ville undervise os, vi skulle bare komme tilbage om eftermiddagen, saa ville vi begynde der. I dagene der er fulgt har vi modtaget undervisning ca. en time hver morgen, haft mantra-lektier for, oevet os, taget noter, vaeret paa biblioteket, laest, chantet osv. Sagt med underdrivelse skulle jeg hilse fra Anja og sige hun foeler sig "rimeligt godt introduceret". Vi modtager undervisning direkte fra det religioese og politiske overhoved for Bon-traditionen. Vi har direkte adgang til en 80 aar gammel erfaren practioner og scolar, som er en konstant kilde til visdom, eksempler, humor og medfoelse. Jeg er SAA taknemmelig over at vaere fantastisk velsignet. Mange mennesker ser ham aldrig og droemmer om det, bliver maaske velsignet af ham ved en puja. Det svarer til at have direkte adgang til og modtage undervisning af Dalai Lama (som jo er Gelug-overhoved). Hvor er det vildt!
Vi sidder om aftenen paa vores terasse i solnedgangen og oever mantraer mens lyden af aften-puja stroemmer ud fra templet i klosteret. 200 munke beder og spiller paa instrumenter. Imens hoeres lyden af en Chod-praksis fra en laegmandshus lige i naerheden (den karakteristiske tromme og klokke). Paa terassen ovenoever er Guest Master (Dondrup, munk) i gang med sin recitation af aftenboenner. Alle lydene blander sig til een stor faelles praksis under stjernerne. Det er vidunderligt at vaere et sted, hvor budhistisk praksis er saa integreret i alt, hvad alle goer. Det er for mig en genopdagelse af en praksis, der egentlig sad ret godt fast i mit liv for et par aar siden, men som jeg har holdt en pause med laenge. Jeg kan maerke at mantraerne og visualiseringerne er derinde et sted, lige under overfladen, og det er fantastisk at genopdage dem sammen med Anja.
DRAABEN!

Som vi har skrevet lidt om foer, har vi faaet temmelig meget opmaerksomhed. Jo laengere vaek fra de saedvanlige turist-sites, jo mere opmaerksomhed har vi faaet. Men kun paa den maade at folk - ALLE folk - glor uhaemmet, til det punkt hvor de gaar ind i lygtepaele osv. Nogle vil saelge, nogle vil tigge, men alle sender deres blikke i vores retning, og det bliver ret anstrengende i laengden fordi man bliver meget selvbevidst og forsigtig med, hvad man goer, hvor man kigger hen, hvordan man saetter det ene ben foran det andet osv.
Jeg havde lige naaet at fortaelle Jacob i telefonen paa hans foedselsdag, at der ikke er haendt os andet ubehageligt end disse filmende oejne overalt. Saa om natten vaagnede Anja og skreg fordi en mand stod udenfor vores vindue og kiggede paa os mens vi sov. Huset og terassen er ellers meget privat og ikke et sted alle bare kommer forbi, og Anja er ikke een der normalt skriger, ssa det var et chok. Pga. heden var kun myggenettet lukket (og laast). Vinduet stod aabent, gardinerne var trukket for undtagen med en halv meter, hvor der altsaa saa lige var plads til at han kunne staa og glo. Han stod i naesten-fuldmaane modlys, hvilket forstaerkede skraekeffekten. Han gled vaek fra vinduet da Anja skreg, men saa var vi begge meget meget vaagne. Han gik frem og tilbage paa terassen og sang en eller anden bollywood-sang meget hoejt, hostede lidt og ville tydeligvis i kontakt. Jeg tog mod til mig med galoperende hjerte, aabnede myggenettet og sagde til ham han havde forkraekket os, bad ham gaa og sagde ‘good night’ og skyndte mig at lukke myggenettet igen. Det var ikke nok. Han blev, helt taet paa vinduet nu. Nu handlede det om at forskanse sig, saa jeg aabnede myggenettet for at faa fat i vinduet saa jeg kunne lukke og laase det. Han kom hurtigt helt hen til mig, ansigt til ansigt, 30 cm imellem os, latterligt grinende "may I come in?" Saa haevede jeg stemmen paa en maade jeg ikke troede jeg kunne: " You must be INSANE! Get lost and leave us alone!" og saa gjorde jeg bevaegelser og lyde jeg har set indere goere naar de jager hunde vaek. Jeg smaekkede vinduet haardt i. Han trak sig med et "sorry ma’am" og vi saa ikke mere til ham. Jeg har ikke set ham siden. Han var enten fra landsbyen eller en gaest i huset. Jeg vil sagtens kunne genkende ham, hvis jeg ser ham.

So there you have it, India is great, rich, poor, insane, beautiful, sickening, wonderful - og det hele paa een gang..

Denne episode var dog ikke opmaeksomheds-draaben for os. Underligt nok kom draaben foerst et par dage senere, da vi oplevede noget saa forholdsvist uskyldigt som at komme i avisen - close-up og alting. Artiklen handlede om at Solan (naermeste by) er i fremgang, og oven i koebet saa meget fremgang, at der nu kommer turister. Et telelinse-billede af Anja og jeg beviste pointen! Vi var i Solan i 3 timer for at koebe frugt og en diktafon, og saa har en eller anden fotograf taget et billede med linse paa lang afstand - og vupti, saa er Solan en turistby. You gotta love India! Anja blev meget gloomy da hun saa billedet: " we’re gonna sue their asses!" Det var ligesom om det bare var draaben. Nu kunne alle se os i avisen... flere blikke... Men det lader til at more munkene en hel del at vi nu er beroemte i Solan og omegn. De driller os, hvilket er ret hyggeligt.

Men som Spide sagde til Jacob: " Maend vil ha’ sex og kvinder vil bare ha’ opmaeksomhed!" - Guess what, den holder ikke i byretten!

Saa hvad er i Dolanji?

Et stykke land, en groen dal i 2000 m’s hoejde, givet af den indiske regering til en gruppe tibetanske flygtninge for mange aar siden. Her er et stort munkekloster, et mindre nonnekloster, et fantastisk bibliotek med en komplet samling af Bon-tekster, sutra, tantra, dzogchen, astrologi, medicin - det hele. Her er en lille restaurant, et par kiosker, et boernehjem, et guesthouse, hvor de serverer 3 daglige maaltider (vaerelse + forplejning 175 rupees om dagen = ca. 20 kr), Internet (naar der er stroem), og en lille gift shop med Dharma-gear.
Men hvad er Bon? Jeg vil ikke kaste mig ud i lange forklaringer. Det kan googles og der staar en masse meget fornuftigt og klogt paa mange mange sites. Helt overordnet er det den 5. skole i tibetansk buddhisme, saa ja, det er buddhisme (selvom visse scolars er betaenkelige ved Bon’s roedder i aeldgammel tibetansk shamanisme). Men det siger Dalai Lama selv det er, altsaa buddhisme, og saa maa det jo vaere rigtigt :-)

Vi uploader billeder naar forbindelsen tillader det.

18. juli 2008



Shimla i monsum og ondt i maven

Vi ankom til Shimla i forgaars, Anja med stadig lidt ondt i maven fra Manali og jeg i bedring. Men saa fik jeg et kraftigt tilbagefald, imens Anja blev rask. I Manali kunne vi sagtens abstrahere fra det og opleve en masse alligevel, men denne omgang i Shimla sendte mig durk i hotelsengen, hvor jeg nu har ligget og laest 'Manden der doede som laks' (FANTASTISK bog, tak for anbefalingen ;-)) og 2 Helle Helle boeger. Paa mange maader kvalitetstid, men placerede min bevidsthed i henholdsvis Nordsverige og i DK. At ligge og laese mens monsumen pisker mod ruden i Indien..
Jeg er oppe nu efter 2 doegn i sengen og har tabt en masse vaegt (dog ikke lige den slags kur man oensker sig).
I morgen drager vi til Dolanji, som er endemaalet for rejsen. Det bliver paa mange maader noget meget andet end vi har oplevet hidtil. Jeg er traet af det ekstremt kommercielle Indien, de hoejstemte reklamer og de mange mennekser der henvender sig til os for at 'handle' eller faa penge ud af os paa forskellig vis. Eller ogsaa kigger de bare - GLOR meget indiskret og meget direkte. Man skal vaere forsigtig med hvor man placerer sit blik. Vi bliver rigtig gode til at se forbi folk og ignorere - isaer her i Shimla, hvor vi har indtrykket af at vi er nogle af de eneste internationale turister. Jeg glaeder mig til den fred og ro jeg forestiller mig vi finder i Dolanji.



Shimla er bla. hjemsted for den sidste Raj - og dette er Raj-paladset. Der er intet spor af at vi ikke befinder os foran et stort engelsk landsaede i atlanterhavstaage.

Endnu en forfalden 'heritage' - bygning fra kolonitiden. Shinla var sommerresidens for hele den britiske administration.

15. juli 2008

Goodbye soul seekers and dope smokers

I morgen drager vi videre til Shimla, hvor vi bliver et par naetter. Shimla er hovedstaden i Himalah Pradesh og en slags 'resort' fra kolonitiden, hvor alle englaenderne flygtede hen om sommeren - derfor ligner det en Yorkshire kopi, hvilket jeg ikke vil lade min nase gaa forbi. Det maa vi se!
Manali minder meget om en Roskildefestval, der aldrig stopper, en kibbutz (flere israelere end indere) eller Thylejren gone commercial. Vi har hygget os og koebt SINDSSYGT meget toej og smykker. Vi har taget det meget roligt med at integrere os med den lokale israelske befolkning... Vsynes at fremstaa som et par yuppies (vi gaar i bad og baerer rent og nyere toej), hvilket goer os komplet usynlige. De synes at have det bedst med at tale med hinanden og komme i de butikker og restauranter hvor alt staar paa jiddish. En anden grund til at det hele gaar lidt langsomt lige nu er at vi har reddet os en faelles omgang karry-mave - den hidtil vaerste, som har saenket farten og sendt os tidligt i seng de sidste to naetter.
I morgen altsaa Shimla (igen med bus, men vi forventer bedre vej), og derfra til Dolanji, som er rejsens maal.

14. juli 2008

Kaere Vordingborg Kommune
Att: Stadsgartneren

Vi er blevet inspireret i Manali til at komme med foelgende forslag til efteraarets gaagade-beplantning:


Der er op til flere fordele ved dette plantevalg: Den er sejlivet, frodig, selvformerende og vil goere kommunens indbyggere utrolig lykkelige og ikke mindst fredelige.

Venlig hilsen Kathrine og Anja





Leh - Manali
verdens hoejestliggende vej, krydser 3 pas, hvoraf det ene er verdens 2. hoejeste pas paa 5380 m.
- offroad extreem...

The Bright Sides:

  • Vi blev ikke syge
  • Ingen mudderskred eller oversvoemmelser, som man ikke kunne komme igennem.
  • Bussen genvandt vejgrebet hver gang...
  • Det tog kun 2 timer mere en tidsplanen lovede = 20 timer

De foerste 8 timer befandt vi os i en 'state of chok'. 'The Road to Manali' - et begreb vi havde nogle aabenbart naive forestillinger om. En 'road', mener vi, er en vej med asfalt og to spor. Isaer siden det er en 'main road'. Sikke vaneforestillinger... Vi vil max kalde det et hjulspor, der ind i mellem blev til stenvej - eller til en flod. Maaske 10% af vejen er asfalteret (og ikke med saerlig stort held, da vejen konstant undermineres, oversvoemmes eller smadres af overfyldte trucks.

Hvad kan turen sammenlignes med? Naar man intet kan foretage sig, kan man ligesaa godt forsoege at finde paa metaforer. Her er vores bud:
  1. 20 timers bobslaede paa togskinner.
  2. 20 timer i en whirlpool industrivaskemaskine paa centrifugeprogram.
  3. 20 timer bundet til en mekanisk tyr paa en usselt oplyst bar.
  4. Som terninger der bliver raflet 20 timer i et raflebaeger.

Det var som at faa taesk. Jeg blev kastet over i vinduet, tilbage i saedet, slog panden paa saedet foran og vaeltede over i Anja, samtidig med at vi alle i bussen med 5 minutters mellemrum blev loeftet op og droppet tungt ned i saedet igen, i oevrigt samtidig med bagagen paa taget, der hver gang gav et droen i bussen naar det ramte taget igen. Man kunne ikke drikke af en flaske eller fjerne haar fra panden uden at risikere at faa en finger i oejet. Anja laeste (endog meget meget langsomt). Man kunne ikke tale sammen, dels pga stoejen og dels fordi luften konstant blev slaaet ud af lungerne.

Jeg havde ogsaa en underlig mistanke da jeg i Leh lagde maerke til der var 6 reservehjul paa taget af bussen, samt en kasse med reservedele.. Mirakuloest punkterede vi dog kun een gang.

Stadig i Ladakh var hjulsporet en 1/2 m. dybt og loeb gennem stoev og stoev og mere stoev. De luxe bussen var meget utaet og var ogsaa fyldt med stoev - samt 4 israelere paa jagt efter mere dope og et fransk-amerikansk hippiepar.

Stor respekt til vores chauffoerer, som mestrede til perfektion at komme uden om tonstunge lastbiler i haarnaalesving, hvor der var 500 m frit fald til den ene side. Paa eet tidspunkt kunne vi se der var ca 10 cm til klippekanten... og saa forsvandt kanten, vi kunne ikke se den laengere = den var endnu taettere paa end 10 cm. Da blev selv de dopede israelere nervoese... Anja forsoegte at ignorere, at chauffoeren tog sig til hovedet. Hun kunne se alt, hvad der skete forude og taenkte: "Gad vide om det er saa smart at jeg kan foelge med i det hele? Paa den anden side, hvis jeg skal doe nu, saa vil jeg fandeme ha' det hele med!" Smart girl.

Vi naede busstationen i Manali kl. 23 natten til soendag og havde da ikke sovet i 40 timer. Vi gik hen til et hotel vi havde faet anbefalet af en lokal i Leh - i oevrigt efter at vores bagage IGEN var forsvundet, men denne gang kun en halv times tid. Hotellet rippede os af, fordi vi var traette og desperate og lignede nogen der har penge (i modsaetning til israelerne). Det var et lortehotel, kort og godt. Har aldrig oplevet et vaerre hotel. I gaar forlod vi hotellet under forholdsvis stort drama fra managerens side og er flyttet paa guesthouse i Old Manali. Et fantastisk landsby-agtigt samfund, fyldt med meget unge hippier og gamle bikere paa harleyer. Godt humoer, gode vibes OG TEXTILHIMMELEN! Jeg forlangte allerede i gaar at blive sat under oekonomisk administration, og i dag er isaer Anja sprunget ud som galoperende shopaholic. Vi kan ikke holde styr paa hvad vi har koebt eller hvilke indkoeb der tilhoerer hvem. Vi har allerede nu koebt to store ekstra kufferter saa vi har plads til at trille alle vores vidunderlige sager hjem gennem tolden...

Saa efter busturen fra helvede, hvor jeg var sikker paa min lever havde byttet plads med mine nyrer, er vi i hoejt humoer og dagens citat leveres af Anja: "Damn good looking Sikhs" (om et par Bollywood-udseende sikher paa motorcykler).

13. juli 2008


Kaere Rejseholdet

Vi har hoert I rejser ud i verden, opklarer forbrydelser og straffer folk. Saa derfor vil vi bare lige sige, at vi har fundet et gigantisk smuthul, der lige maa vaere noget for jer. Her i Manali i Indien gror der hamplanter OVERALT, og de bruger det vist til mere end at lave reb med.. Saa kom og put folk i faengsel!

Venlig hilsen Anja og Kathrine

PS:Vi ser frem til vores findeloen.

10. juli 2008


MARKHA VALLEY TREK 2008
Her foelger vores faelles dagbog fra vores 8-dages trek. Vi har forsoegt at goere det laesbart, selvom Det layout-maessigt er svaert at styre blogspot herfra. Kort fortalt var de tre foerste dage meget kaotisk fordi de var praeget af Kathrines hoejdesyge. Derfor omlagde vi ruten, saa det har ikke vaeret det klassiske Markha Valley Trek. Det forhindrede dog ikke, at vi besteg Ganda La Pas i 4900 meters hoejde, hvilket var et bogstaveligt og mentalt hoejdepunkt paa turen. De sidste dage var mere fredfyldte med kortere trek og laengere ophold i dale. Men laes selv og se billederne.
1. DAGS TREK - no shadow today
Fra Spittok til Jingzhin






Hard dusty road... et par udsigter fra dagens trek

Det bedste
- Frokost ved fossen
- Middag i telt med gule, foldede servietter
- Opdagelsen af den fantastiske, naturlige skidestilling
- Overvaeldende landskab; ekstrem kropslig oplevelse

Det vaerste
- Tanken om guidens dyrkelse af Vesten
- For tung rygsaek
- TOO DAMN HOT
- Traethed efter to doegn med daarlig soevn


Vores fine blaa telt (home sweet home) og det fine bord med den fine groenternede dug og de smaa blaa stole
Quote of the day
"Sometimes ponies go up and away and don't come back" (Dorjey om pony-mans udfordringer)

Reflections and observations
- Kathrine har set mange nye mennesker i dag (som i virkeligheden var de samme hele tiden)
- Vi er imponeret over de organisatoriske evner hos vores Ladakhiske crew
- Vi har set en vaskeaegte arketype, og vi gaetter paa, at Kaptajn Jespersens (Helge Adam Moeller-klon af et canadisk familieoverhoved) motiv for at hilse os med et 'gutentag' bunder i Kathrines lyse Heidi-fletninger og spontane jodlen. Det gyselige ved ham er, at han driver sin familie som en flok hunde.
- Vores guide, Dorjey, kan godt lide at spille kort

Fysisk
A: Top dollar! Ikke solbraendt, believe it or not, og har faaet gang i systemet igen
K: Ondt i skinnebenet og solskoldet, maet, traet og ved godt mod


2. DAGS TREK - KRISE!!
Fra Jingzhin til Rumbak









Det bedste
A:
- Besoeg i pony-mans landsby Rumbak
- At sove (finally, hurra for Diamox!)
- At laere at meditere af Kathrine
K:
- At finde ud af, hvad der var galt med helbredet, saa der kunne handles derefter (hoejdesyge)
- For foerste gang i tre doegn: Otte timers dyb soevn
- Omlaegning af rute

Det vaerste
A:
- Da hun troede, at kameraet ikke virkede laengere og tanken om, at K maaske var rigtig syg:-(
K:
- KRISE, forvirring og kroppens sammenbrud

Quote of the day
"Saa slipper vi i det mindste for at rende ind i de der canadiere hele tiden" (Kathrine om det oploeftende ved at omlaegge rute)

Reflections and observations
- Vi saa bjerggeder
- Rumbak var et imponerende, veldrevet lille samfund
- Munken (pony-mans bror, som var paa sit aarlige besoeg hos familien) gjorde stor indtryk paa Anja - hvor heldig kan man vaere at komme forbi lige netop den dag?









Traffic jam i Rumbak

Fysisk
K: Hoejdesyg - finder lige netop her ud af det:




Gode raad
- Learn the science of Diamox

Om Kathrines hoejdesyge
Kvalme, hovedpine, maveonde, appetitloeshed, stakaandethed, sloevhed, langsomme bevaegelser, traethed, svimmelhed = symptomer, som det tog mig lang tid at regne ud, var hoejdesyge. Vi havde jo taget Diamox og stolet paa medicinens forebyggende effekt (mere om overdosering og fejlmedicinering af Diamox senere). Symptomerne blev flere og tydeligere ved 3700-3800 meter. Vi stoppede tidligt paa andendagen og slog lejr, saa jeg kunne hvile. Jeg gik rundt i en does: kunne ikke sidde, ikke staa, ikke ligge og havde det generelt rigtig traels. Da brikkerne faldt paa plads for mig, var det utroligt lettende at kunne saette en maerkat paa: Acute Mountain Sickness (AMS). Hvorfor jeg valgte at fortsaette? Fordi jeg laeste om AMS i Turen Gaar Til og her anbefales hvile og tid. Hvis symptomerne fortsaetter, skal man stige ned. Selvom jeg lige der laengtes kraftigt efter Hjelm Kobbel 7, valgte jeg at se tiden an og se, om det ville hjaelpe at sove paa det. Naeste dag var hovedpinen forsvundet, og jeg var paa groed og smalkost for at kunne holde noget i mig. Derfor fortsatte vi til Ganda La Base Camp i 4300 meter (selvom hovedpinen vendte tilbage). Det var en lejrplads, der var det hele vaerd. Her var jeg ogsaa syg, men ikke ligesaa meget som paa andendagen. Jeg tog mig fx sammen til at tegne lidt, hvilket var en stor bedrift. Dagen efter besteg vi Ganda La Pass, uden at jeg var symptomfri. Efter passet faldt terraennet meget hurtigt, og det samme gjorde symptomerne.
3. DAGS TREK - slowly, slowly, but moving ahead
Fra Rumbak til Ganda La Base










Det bedste
- Dorjey og Cook i godt humoer og hyggelige at vaere sammen med
- Flink Peter fra England havde mange gode oplysninger og raad om hoejdesyge og Diamox
- Lejren Ganda La Base Camp er et fantastisk sted!
- Gaarytme fra Rumbak til Ganda La Base Camp fungerede fint
- Endnu dybere indsigt i hoejdesyge takket vaere Peters medicinske haandbog










Det vaerste
A: - Slow morning start because of Diamox
K: - Mere hoejdesyge - symptomerne kom tilbage halvvejs oppe mod Base Camp

Quote of the day
"Dyrereservat? Der er flere vilde dyr hjemme i min have" (Kathrine om dyrelivet paa trekket)

Reflections and observations of the day
- Fornemmelsen af at kroppen aabner sig, og at der ikke rigtig er forskel paa ude og inde - som et mentalt landskab. Oejet er fyldt med bloede bjerge, man kan tumle i. Enorme stoerrelsesforhold, der saetter opfattelsesevnen paa proeve. En faenomenologisk oplevelse.
- VI ER NU HOEJERE END MOUNT BLANC
- Af en nationalpark at vaere er her daelme faa dyr. Kathrine har set: 3 en halv murmeldyr og 3 harer (muligvis den samme), mange livagtige krager. Anja har set: 0 murmeldyr og 2 harer (muligvis den samme, som Kathrine har set.

Fysisk
K: Hoejdesyg og har stive ben

Gode raad
- Drink water - lots and lots
- Check out homestay-program i Leh, hvor man kan bo og spise hos forskellige familier privat til meget faa penge


Anja the trekker





4. DAGS TREK - 4870 fucking meter! (vi diskuterede laenge, hvilken by, der har dette magiske tal som postnummer - nogle bud?)

Fra Ganda La Base til Shingo


















Det bedste
- Naa toppen af Ganda La-passet i 4870 meters hoejde og se bjergene til alle sider med bedeflag blafrende rundt om oererne
- Bade i en dejlig, koelig springkilde og faa klaret hovedet og vasket kroppen
- Privat besoeg hos te-telt-pigerne i Shingo til hjemmebagte boller og mere te
- Dejligt trek

Quote of the day
"I want to be your friend" (smuk te-pige paa 21 til Kathrine)







Reflections and observations of the day
- Vi saa mange murmeldyr (de findes og er sjove!)
- Helt vildt haard opstigning i et type landskab og hurtig nedstigning (1000 meter paa to timer) i et radikalt andet type landskab
- Der blev varmt (turens varmerekord, tror vi)
- ENORMT dejligt at bade i gletchervand, naar det er varmt (og som vi siger paa Moen: Det er ikke koldt, naar man lige har vaeret i lidt:-)
- Fantastisk gaestfrihed i dette land
- Kvarts er IKKE krystal

Fysisk
A: Har det rigtig, rigtig godt.
K: Er genfoedt efter nature-wash i fossen og mener at vaere hoejdesyge-fri nu. Stadig forpustet dog og meget stivbenet








Camp life




Gode raad
- Lad vaere med at hive i flagerne paa dine laeber
- Tag saa for hulan noget sunblock paa!!
- Find din gaarytme og respekter den

5. DAGS TREK - Himalayan hangovers
Fra Shingo til Skuy



Det bedste
- Meget smuk sti paa trek
- Solnedgang over flod (Caspar David Friedrich go home!)
- Endelig regnvejr!
- Besoeg i Skuy Gompa og sidde udenfor klosteret
- Benmassage, ahhh!



Skuy Gompa

Det vaerste
- Toilettet ved Skuy Camp
- Trek var lidt for kort
- Lejren var for turistet
- Anja var hungover (ikke alkohol-baseret, I kid you not) og uoplagt - sikkert en kombination af haardt trek loerdag og lettelse maaske.

Quote of the day
"Av av av, hvor er det godt!" (Kathrine i Anjas massagehaender)

Reflections and observations of the day
- Pony-man gad godt have saadan nogle heste, som Manali-fyrene har
- I dag er IKKE Kathrines bryllupsdag, selvom hun det meste af formiddagen thought so
- Britiske fyre ser ENDNU mere fjollede ud, naar de gaar rundt med en lampe i panden
- Taarnebuskebaersaft er en heftig vitaminbombe og smager bedre, end det lyder!

Fysisk
K: NUL hoejdesyge-symptomer - nu kun symptomer paa kronisk daarlig form. Betonben, der synes umulige at koordinere
A: Ogsaa nul hoejdesyge-symptomer, men en tilstand, der kan sammenlignes med en regulaer soendag efter heftig bytur - Himalayan hangovers

Gode raad
When tired, take a nap and when pissing, avoid thorn bushes

Marhka Valley!

6. DAGS TREK - Kathrine og Jacobs et aars wedding day
Fra Skuy til Chilling







Det bedste
- Middag med momo og kage
- At sidde hele eftermiddagen under abrikostraet
- At gaa og snakke paa trekket
- Crewet er soede og mere loesnede op
- Tolley over Sanska River ("it's just a box")
- Dejligt toilet ved lejren


Tolley over Sangska River "it really is just a box"
Det vaerste
- Lejren og Chilling er vanskelig at danne sig et overblik over
- Trekket var for kort
- Lidt traette af at spilde en dag i Chilling (rest day)

Quote of the day
"Maximum people will be at the Hemis Festival" (Dorjey)


Abrikostraet, som var vores yndlingssted i 2 dage
Reflections and observations of the day
- Vi foelte os klar til at tage tilbage til Leh
- I morgen er hviledag, og vi synes, det er lidt fjollet med et hvil paa trekkets sidste dag
- Vi bliver trukket i en banankasse over Sanska River
- Kathrine og Jacob har vaeret gift i et aar, HURRA!
- Vi drak vores foerste indiske oel (Godfather), og dommen er: Den er god!
- Snak og laesning om tilknytning i buddhistisk sammenhaeng. Ens forhold til tilknytninger skal vaere kendetegnet af det samme som at baere en moent med aaben haand og haandfladen vendt mod skyerne i stedet for at klynge sig til moenten med nedadvendt knytnaeve.

Fysisk
A: Frisk igen, skoldet paa skulder, gode balder og alting ok!
K: Har skidt efter fem dages pause, ret maerkelige ben, som er vanskelige at styre. OK humoer og har lyst til at goere det hele igen.

Gode raad
Bliv ikke skraemt af koerne!
Unzuk har lavet momo og bryllupskage!
7. DAGS TREK - herfra vores verden gaar
Rest day i Chilling







Det groenne Shangri-La midt imellem bjergene er Chilling














Det bedste
- At ligge paa madrassen og kigge op i abrikostraet og se solen mellem bladene
- At sidde og observere village-life
- Aftentur ved Sanska River
- Det lille trek op til den varme kilde, hvorfra vi fik turens sidste grandiose udsigt (250 meters stigning)

Det vaerste
- Da en mand rev vores fine toilet (=dejligt stort hul og udsigt til himlen) lige ved lejren ned (en lektion i forgaengelighed)
- To gange karry jelly-belly

Quote of the day
"If you are lucky, a jeep will come by (*griner*)" (Dorjey til spoergsmaalet om hvad man goer, hvis man bor i Chilling og skal akut paa hospitalet)

Observations and reflections of the day
- Pony-man har inkarneret sig til en tyr, som vi ser overalt nu, hvor vi foer saa pony-man overalt
- Den private ejendomsret er noget helt andet her end i DK. Der er flydende graenser mellem offentlige og private rum - har man fx forvildet sig ind paa privat grund, bliver man hilst velkommen som gaest
- Geder, faar, ponyer, aesler og en ko (pony-man) gaar rundt mellem telte og huse og os og et lille bord med groenternet dug og gaar bare og graesser og aeder og skider
- Det er som om, der er en cyklisk bevaegelse mellem jord, vand, stoev, lort, sten og bjerg
- Staerk foelelse af, at alt er i perfekt harmoni - uendelighedsfoelelse - elementerne trae, sol, himmel og jord - foelelsen af at ligge under et trae og foele sig beskyttet og del af det store hele




Sangska River Beach





Fysikken
A: Jelly-belly, men ellers i meget god tilstand. Smertefulde laeber.
K: Ogsaa jelly-belly, men har det elllers rigtig godt. Smertefulde laeber og oerer.

Gode raad
Husk laebepomade med UV-filter. Lad vaere med at pille i hudflagerne paa dine oerer








Trek is done!






8. DAGS TREK

I dag bliver vi hentet i Chilling i en jeep. Her ser man vores crew: Fra venstre Dorjey (guide), Cook (Unzuk), Helper (bliver kun kaldt Helper).
I Leh skal vi i BAD og VASKE TOEJ! - og fejre vi overlevede..

THE Pony Man

1. juli 2008

TYVSTART!

Vi har tjekket udstyret og 'faet kilometer i benern' i dag (et udtryk Anja har fra en meget jysk maratonloeber). Vi gik ad en stejl sti op paa toppen af et lille bjerg ved Leh, hvor der laa en lille Gompa (buddhistisk kloster) og fulgte en laengere vej tilbage. Det gik helt fint og der var mange mange motiver til kameraet. Paa billedet her staar Anja ved gompaen i sin helt egen 'state of mind' (egentlig spionerer hun paa et par hippier rundt om hjoernet).

Den fine gamle gompa vi gik op til.









I morgen begynder det egentlige trek, det store eventyr. Vi er alene i 'gruppen' men har behoerigt 4 (!) ladakhi folgesvende. En guide, en kok, en hjaelper (en der henter hjaelp hvis det gaar galt) og en 'pony-man' som styrer hestene. Det skal nok blive hygsomt. LOOK OUT HIMALAYA! HERE WE COOOOOOME!!


Her ser I en forsmag paa den fantastiske udsigt, Himalaya har at byde paa de naeste 8 dage..

TO BE CONTINUED... (om 8 dage)






Folg vores rute her: http://www.jysk-rejsebureau.dk/travelplanner/vis_pb.php?idaktivitet=52#