Kaere Vordingborg Kommune
Att: Stadsgartneren

Vi er blevet inspireret i Manali til at komme med foelgende forslag til efteraarets gaagade-beplantning:

Der er op til flere fordele ved dette plantevalg: Den er sejlivet, frodig, selvformerende og vil goere kommunens indbyggere utrolig lykkelige og ikke mindst fredelige.

Venlig hilsen Kathrine og Anja

Leh - Manali
verdens hoejestliggende vej, krydser 3 pas, hvoraf det ene er verdens 2. hoejeste pas paa 5380 m.
- offroad extreem...

The Bright Sides:

• Vi blev ikke syge
• Ingen mudderskred eller oversvoemmelser, som man ikke kunne komme igennem.
• Bussen genvandt vejgrebet hver gang...
• Det tog kun 2 timer mere en tidsplanen lovede = 20 timer

De foerste 8 timer befandt vi os i en 'state of chok'. 'The Road to Manali' - et begreb vi havde nogle aabenbart naive forestillinger om. En 'road', mener vi, er en vej med asfalt og to spor. Isaer siden det er en 'main road'. Sikke vaneforestillinger... Vi vil max kalde det et hjulspor, der ind i mellem blev til stenvej - eller til en flod. Maaske 10% af vejen er asfalteret (og ikke med saerlig stort held, da vejen konstant undermineres, oversvoemmes eller smadres af overfyldte trucks.

Hvad kan turen sammenlignes med? Naar man intet kan foretage sig, kan man ligesaa godt forsoege at finde paa metaforer. Her er vores bud:

1. 20 timers bobslaede paa togskinner.
2. 20 timer i en whirlpool industrivaskemaskine paa centrifugeprogram.
3. 20 timer bundet til en mekanisk tyr paa en usselt oplyst bar.
4. Som terninger der bliver raflet 20 timer i et raflebaeger.

Det var som at faa taesk. Jeg blev kastet over i vinduet, tilbage i saedet, slog panden paa saedet foran og vaeltede over i Anja, samtidig med at vi alle i bussen med 5 minutters mellemrum blev loeftet op og droppet tungt ned i saedet igen, i oevrigt samtidig med bagagen paa taget, der hver gang gav et droen i bussen naar det ramte taget igen. Man kunne ikke drikke af en flaske eller fjerne haar fra panden uden at risikere at faa en finger i oejet. Anja laeste (endog meget meget langsomt). Man kunne ikke tale sammen, dels pga stoejen og dels fordi luften konstant blev slaaet ud af lungerne.

Jeg havde ogsaa en underlig mistanke da jeg i Leh lagde maerke til der var 6 reservehjul paa taget af bussen, samt en kasse med reservedele.. Mirakuloest punkterede vi dog kun een gang.

Stadig i Ladakh var hjulsporet en 1/2 m. dybt og loeb gennem stoev og stoev og mere stoev. De luxe bussen var meget utaet og var ogsaa fyldt med stoev - samt 4 israelere paa jagt efter mere dope og et fransk-amerikansk hippiepar.

Stor respekt til vores chauffoerer, som mestrede til perfektion at komme uden om tonstunge lastbiler i haarnaalesving, hvor der var 500 m frit fald til den ene side. Paa eet tidspunkt kunne vi se der var ca 10 cm til klippekanten... og saa forsvandt kanten, vi kunne ikke se den laengere = den var endnu taettere paa end 10 cm. Da blev selv de dopede israelere nervoese... Anja forsoegte at ignorere, at chauffoeren tog sig til hovedet. Hun kunne se alt, hvad der skete forude og taenkte: "Gad vide om det er saa smart at jeg kan foelge med i det hele? Paa den anden side, hvis jeg skal doe nu, saa vil jeg fandeme ha' det hele med!" Smart girl.

Vi naede busstationen i Manali kl. 23 natten til soendag og havde da ikke sovet i 40 timer. Vi gik hen til et hotel vi havde faet anbefalet af en lokal i Leh - i oevrigt efter at vores bagage IGEN var forsvundet, men denne gang kun en halv times tid. Hotellet rippede os af, fordi vi var traette og desperate og lignede nogen der har penge (i modsaetning til israelerne). Det var et lortehotel, kort og godt. Har aldrig oplevet et vaerre hotel. I gaar forlod vi hotellet under forholdsvis stort drama fra managerens side og er flyttet paa guesthouse i Old Manali. Et fantastisk landsby-agtigt samfund, fyldt med meget unge hippier og gamle bikere paa harleyer. Godt humoer, gode vibes OG TEXTILHIMMELEN! Jeg forlangte allerede i gaar at blive sat under oekonomisk administration, og i dag er isaer Anja sprunget ud som galoperende shopaholic. Vi kan ikke holde styr paa hvad vi har koebt eller hvilke indkoeb der tilhoerer hvem. Vi har allerede nu koebt to store ekstra kufferter saa vi har plads til at trille alle vores vidunderlige sager hjem gennem tolden...

Saa efter busturen fra helvede, hvor jeg var sikker paa min lever havde byttet plads med mine nyrer, er vi i hoejt humoer og dagens citat leveres af Anja: "Damn good looking Sikhs" (om et par Bollywood-udseende sikher paa motorcykler).

Kaere Rejseholdet

Vi har hoert I rejser ud i verden, opklarer forbrydelser og straffer folk. Saa derfor vil vi bare lige sige, at vi har fundet et gigantisk smuthul, der lige maa vaere noget for jer. Her i Manali i Indien gror der hamplanter OVERALT, og de bruger det vist til mere end at lave reb med.. Saa kom og put folk i faengsel!

Venlig hilsen Anja og Kathrine

PS:Vi ser frem til vores findeloen.

MARKHA VALLEY TREK 2008

Her foelger vores faelles dagbog fra vores 8-dages trek. Vi har forsoegt at goere det laesbart, selvom Det layout-maessigt er svaert at styre blogspot herfra. Kort fortalt var de tre foerste dage meget kaotisk fordi de var praeget af Kathrines hoejdesyge. Derfor omlagde vi ruten, saa det har ikke vaeret det klassiske Markha Valley Trek. Det forhindrede dog ikke, at vi besteg Ganda La Pas i 4900 meters hoejde, hvilket var et bogstaveligt og mentalt hoejdepunkt paa turen. De sidste dage var mere fredfyldte med kortere trek og laengere ophold i dale. Men laes selv og se billederne.

1. DAGS TREK - no shadow today
Fra Spittok til Jingzhin

Hard dusty road... et par udsigter fra dagens trek

Det bedste
- Frokost ved fossen
- Middag i telt med gule, foldede servietter
- Opdagelsen af den fantastiske, naturlige skidestilling
- Overvaeldende landskab; ekstrem kropslig oplevelse

Det vaerste
- Tanken om guidens dyrkelse af Vesten
- For tung rygsaek
- TOO DAMN HOT
- Traethed efter to doegn med daarlig soevn

Vores fine blaa telt (home sweet home) og det fine bord med den fine groenternede dug og de smaa blaa stole

Quote of the day
"Sometimes ponies go up and away and don't come back" (Dorjey om pony-mans udfordringer)

Reflections and observations
- Kathrine har set mange nye mennesker i dag (som i virkeligheden var de samme hele tiden)
- Vi er imponeret over de organisatoriske evner hos vores Ladakhiske crew
- Vi har set en vaskeaegte arketype, og vi gaetter paa, at Kaptajn Jespersens (Helge Adam Moeller-klon af et canadisk familieoverhoved) motiv for at hilse os med et 'gutentag' bunder i Kathrines lyse Heidi-fletninger og spontane jodlen. Det gyselige ved ham er, at han driver sin familie som en flok hunde.
- Vores guide, Dorjey, kan godt lide at spille kort

Fysisk
A: Top dollar! Ikke solbraendt, believe it or not, og har faaet gang i systemet igen
K: Ondt i skinnebenet og solskoldet, maet, traet og ved godt mod

2. DAGS TREK - KRISE!!

Fra Jingzhin til Rumbak

Det bedste
A:
- Besoeg i pony-mans landsby Rumbak
- At sove (finally, hurra for Diamox!)
- At laere at meditere af Kathrine
K:
- At finde ud af, hvad der var galt med helbredet, saa der kunne handles derefter (hoejdesyge)
- For foerste gang i tre doegn: Otte timers dyb soevn
- Omlaegning af rute

Det vaerste
A:
- Da hun troede, at kameraet ikke virkede laengere og tanken om, at K maaske var rigtig syg:-(
K:
- KRISE, forvirring og kroppens sammenbrud

Quote of the day
"Saa slipper vi i det mindste for at rende ind i de der canadiere hele tiden" (Kathrine om det oploeftende ved at omlaegge rute)

Reflections and observations
- Vi saa bjerggeder
- Rumbak var et imponerende, veldrevet lille samfund
- Munken (pony-mans bror, som var paa sit aarlige besoeg hos familien) gjorde stor indtryk paa Anja - hvor heldig kan man vaere at komme forbi lige netop den dag?

Traffic jam i Rumbak

Fysisk
K: Hoejdesyg - finder lige netop her ud af det:

Gode raad
- Learn the science of Diamox

Om Kathrines hoejdesyge
Kvalme, hovedpine, maveonde, appetitloeshed, stakaandethed, sloevhed, langsomme bevaegelser, traethed, svimmelhed = symptomer, som det tog mig lang tid at regne ud, var hoejdesyge. Vi havde jo taget Diamox og stolet paa medicinens forebyggende effekt (mere om overdosering og fejlmedicinering af Diamox senere). Symptomerne blev flere og tydeligere ved 3700-3800 meter. Vi stoppede tidligt paa andendagen og slog lejr, saa jeg kunne hvile. Jeg gik rundt i en does: kunne ikke sidde, ikke staa, ikke ligge og havde det generelt rigtig traels. Da brikkerne faldt paa plads for mig, var det utroligt lettende at kunne saette en maerkat paa: Acute Mountain Sickness (AMS). Hvorfor jeg valgte at fortsaette? Fordi jeg laeste om AMS i Turen Gaar Til og her anbefales hvile og tid. Hvis symptomerne fortsaetter, skal man stige ned. Selvom jeg lige der laengtes kraftigt efter Hjelm Kobbel 7, valgte jeg at se tiden an og se, om det ville hjaelpe at sove paa det. Naeste dag var hovedpinen forsvundet, og jeg var paa groed og smalkost for at kunne holde noget i mig. Derfor fortsatte vi til Ganda La Base Camp i 4300 meter (selvom hovedpinen vendte tilbage). Det var en lejrplads, der var det hele vaerd. Her var jeg ogsaa syg, men ikke ligesaa meget som paa andendagen. Jeg tog mig fx sammen til at tegne lidt, hvilket var en stor bedrift. Dagen efter besteg vi Ganda La Pass, uden at jeg var symptomfri. Efter passet faldt terraennet meget hurtigt, og det samme gjorde symptomerne.

3. DAGS TREK - slowly, slowly, but moving ahead
Fra Rumbak til Ganda La Base

Det bedste
- Dorjey og Cook i godt humoer og hyggelige at vaere sammen med
- Flink Peter fra England havde mange gode oplysninger og raad om hoejdesyge og Diamox
- Lejren Ganda La Base Camp er et fantastisk sted!
- Gaarytme fra Rumbak til Ganda La Base Camp fungerede fint
- Endnu dybere indsigt i hoejdesyge takket vaere Peters medicinske haandbog

Det vaerste
A: - Slow morning start because of Diamox
K: - Mere hoejdesyge - symptomerne kom tilbage halvvejs oppe mod Base Camp

Quote of the day
"Dyrereservat? Der er flere vilde dyr hjemme i min have" (Kathrine om dyrelivet paa trekket)

Reflections and observations of the day
- Fornemmelsen af at kroppen aabner sig, og at der ikke rigtig er forskel paa ude og inde - som et mentalt landskab. Oejet er fyldt med bloede bjerge, man kan tumle i. Enorme stoerrelsesforhold, der saetter opfattelsesevnen paa proeve. En faenomenologisk oplevelse.
- VI ER NU HOEJERE END MOUNT BLANC
- Af en nationalpark at vaere er her daelme faa dyr. Kathrine har set: 3 en halv murmeldyr og 3 harer (muligvis den samme), mange livagtige krager. Anja har set: 0 murmeldyr og 2 harer (muligvis den samme, som Kathrine har set.

Fysisk
K: Hoejdesyg og har stive ben

Gode raad
- Drink water - lots and lots
- Check out homestay-program i Leh, hvor man kan bo og spise hos forskellige familier privat til meget faa penge

Anja the trekker

4. DAGS TREK - 4870 fucking meter! (vi diskuterede laenge, hvilken by, der har dette magiske tal som postnummer - nogle bud?)

Fra Ganda La Base til Shingo

Det bedste
- Naa toppen af Ganda La-passet i 4870 meters hoejde og se bjergene til alle sider med bedeflag blafrende rundt om oererne
- Bade i en dejlig, koelig springkilde og faa klaret hovedet og vasket kroppen
- Privat besoeg hos te-telt-pigerne i Shingo til hjemmebagte boller og mere te
- Dejligt trek

Quote of the day
"I want to be your friend" (smuk te-pige paa 21 til Kathrine)

Reflections and observations of the day
- Vi saa mange murmeldyr (de findes og er sjove!)
- Helt vildt haard opstigning i et type landskab og hurtig nedstigning (1000 meter paa to timer) i et radikalt andet type landskab
- Der blev varmt (turens varmerekord, tror vi)
- ENORMT dejligt at bade i gletchervand, naar det er varmt (og som vi siger paa Moen: Det er ikke koldt, naar man lige har vaeret i lidt:-)
- Fantastisk gaestfrihed i dette land
- Kvarts er IKKE krystal

Fysisk
A: Har det rigtig, rigtig godt.
K: Er genfoedt efter nature-wash i fossen og mener at vaere hoejdesyge-fri nu. Stadig forpustet dog og meget stivbenet

Camp life

Gode raad
- Lad vaere med at hive i flagerne paa dine laeber
- Tag saa for hulan noget sunblock paa!!
- Find din gaarytme og respekter den

5. DAGS TREK - Himalayan hangovers
Fra Shingo til Skuy

Det bedste
- Meget smuk sti paa trek
- Solnedgang over flod (Caspar David Friedrich go home!)
- Endelig regnvejr!
- Besoeg i Skuy Gompa og sidde udenfor klosteret
- Benmassage, ahhh!

Skuy Gompa

Det vaerste
- Toilettet ved Skuy Camp
- Trek var lidt for kort
- Lejren var for turistet
- Anja var hungover (ikke alkohol-baseret, I kid you not) og uoplagt - sikkert en kombination af haardt trek loerdag og lettelse maaske.

Quote of the day
"Av av av, hvor er det godt!" (Kathrine i Anjas massagehaender)

Reflections and observations of the day
- Pony-man gad godt have saadan nogle heste, som Manali-fyrene har
- I dag er IKKE Kathrines bryllupsdag, selvom hun det meste af formiddagen thought so
- Britiske fyre ser ENDNU mere fjollede ud, naar de gaar rundt med en lampe i panden
- Taarnebuskebaersaft er en heftig vitaminbombe og smager bedre, end det lyder!

Fysisk
K: NUL hoejdesyge-symptomer - nu kun symptomer paa kronisk daarlig form. Betonben, der synes umulige at koordinere
A: Ogsaa nul hoejdesyge-symptomer, men en tilstand, der kan sammenlignes med en regulaer soendag efter heftig bytur - Himalayan hangovers

Gode raad
When tired, take a nap and when pissing, avoid thorn bushes

Marhka Valley!

6. DAGS TREK - Kathrine og Jacobs et aars wedding day

Fra Skuy til Chilling

Det bedste
- Middag med momo og kage
- At sidde hele eftermiddagen under abrikostraet
- At gaa og snakke paa trekket
- Crewet er soede og mere loesnede op
- Tolley over Sanska River ("it's just a box")
- Dejligt toilet ved lejren

Tolley over Sangska River "it really is just a box"

Det vaerste
- Lejren og Chilling er vanskelig at danne sig et overblik over
- Trekket var for kort
- Lidt traette af at spilde en dag i Chilling (rest day)

Quote of the day
"Maximum people will be at the Hemis Festival" (Dorjey)

Abrikostraet, som var vores yndlingssted i 2 dage

Reflections and observations of the day
- Vi foelte os klar til at tage tilbage til Leh
- I morgen er hviledag, og vi synes, det er lidt fjollet med et hvil paa trekkets sidste dag
- Vi bliver trukket i en banankasse over Sanska River
- Kathrine og Jacob har vaeret gift i et aar, HURRA!
- Vi drak vores foerste indiske oel (Godfather), og dommen er: Den er god!
- Snak og laesning om tilknytning i buddhistisk sammenhaeng. Ens forhold til tilknytninger skal vaere kendetegnet af det samme som at baere en moent med aaben haand og haandfladen vendt mod skyerne i stedet for at klynge sig til moenten med nedadvendt knytnaeve.

Fysisk
A: Frisk igen, skoldet paa skulder, gode balder og alting ok!
K: Har skidt efter fem dages pause, ret maerkelige ben, som er vanskelige at styre. OK humoer og har lyst til at goere det hele igen.

Gode raad
Bliv ikke skraemt af koerne!

Unzuk har lavet momo og bryllupskage!

7. DAGS TREK - herfra vores verden gaar

Rest day i Chilling

Det groenne Shangri-La midt imellem bjergene er Chilling

Det bedste
- At ligge paa madrassen og kigge op i abrikostraet og se solen mellem bladene
- At sidde og observere village-life
- Aftentur ved Sanska River
- Det lille trek op til den varme kilde, hvorfra vi fik turens sidste grandiose udsigt (250 meters stigning)

Det vaerste
- Da en mand rev vores fine toilet (=dejligt stort hul og udsigt til himlen) lige ved lejren ned (en lektion i forgaengelighed)
- To gange karry jelly-belly

Quote of the day
"If you are lucky, a jeep will come by (*griner*)" (Dorjey til spoergsmaalet om hvad man goer, hvis man bor i Chilling og skal akut paa hospitalet)

Observations and reflections of the day
- Pony-man har inkarneret sig til en tyr, som vi ser overalt nu, hvor vi foer saa pony-man overalt
- Den private ejendomsret er noget helt andet her end i DK. Der er flydende graenser mellem offentlige og private rum - har man fx forvildet sig ind paa privat grund, bliver man hilst velkommen som gaest
- Geder, faar, ponyer, aesler og en ko (pony-man) gaar rundt mellem telte og huse og os og et lille bord med groenternet dug og gaar bare og graesser og aeder og skider
- Det er som om, der er en cyklisk bevaegelse mellem jord, vand, stoev, lort, sten og bjerg
- Staerk foelelse af, at alt er i perfekt harmoni - uendelighedsfoelelse - elementerne trae, sol, himmel og jord - foelelsen af at ligge under et trae og foele sig beskyttet og del af det store hele

Sangska River Beach

Fysikken
A: Jelly-belly, men ellers i meget god tilstand. Smertefulde laeber.
K: Ogsaa jelly-belly, men har det elllers rigtig godt. Smertefulde laeber og oerer.

Gode raad
Husk laebepomade med UV-filter. Lad vaere med at pille i hudflagerne paa dine oerer

Trek is done!

8. DAGS TREK

I dag bliver vi hentet i Chilling i en jeep. Her ser man vores crew: Fra venstre Dorjey (guide), Cook (Unzuk), Helper (bliver kun kaldt Helper).
I Leh skal vi i BAD og VASKE TOEJ! - og fejre vi overlevede..

THE Pony Man

TYVSTART!

Vi har tjekket udstyret og 'faet kilometer i benern' i dag (et udtryk Anja har fra en meget jysk maratonloeber). Vi gik ad en stejl sti op paa toppen af et lille bjerg ved Leh, hvor der laa en lille Gompa (buddhistisk kloster) og fulgte en laengere vej tilbage. Det gik helt fint og der var mange mange motiver til kameraet. Paa billedet her staar Anja ved gompaen i sin helt egen 'state of mind' (egentlig spionerer hun paa et par hippier rundt om hjoernet).

Den fine gamle gompa vi gik op til.









I morgen begynder det egentlige trek, det store eventyr. Vi er alene i 'gruppen' men har behoerigt 4 (!) ladakhi folgesvende. En guide, en kok, en hjaelper (en der henter hjaelp hvis det gaar galt) og en 'pony-man' som styrer hestene. Det skal nok blive hygsomt. LOOK OUT HIMALAYA! HERE WE COOOOOOME!!


Her ser I en forsmag paa den fantastiske udsigt, Himalaya har at byde paa de naeste 8 dage..

TO BE CONTINUED... (om 8 dage)






Folg vores rute her: http://www.jysk-rejsebureau.dk/travelplanner/vis_pb.php?idaktivitet=52#

Kaere enhver som maatte bekymre sig om vores helbred og velvaere:

VI HAR DET RIGTIG GODT!

Efter et doegn og 5 1/2 time i Leh: Vi har ikke hovedpine eller mavepine, men til gengaeld ret mange fine roede koral og turkis - smykker. Vi kan maerke hoejden paa den maade at vi bliver let forpustede og ind i mellem kan vi maerke lidt svimmelhed. That's it! Naa jo, og saa sover vi MEGET! Men vi har jo for faen ferie. Men helt aerligt saa var Diamox'ens bivirkninger vaerre end dette. Men hvem ved, hvordan vi ville have haft det uden dem? Billedet beviser hvor godt vi har det! Vi er kommet i HIMLEN!!!

HOW TO GET YOUR MISHANDLED LUGGAGE BACK WHEN YOU ARE OUTSIDE DELHI INTERNATIONAL AIRPORT:

1. Call the airplane company that you arrived with. In our case, Finnair, to check the opening hours of their airport office.

2. Get ripped off by taxi driver taking you there.

3. In office: They will take a copy of your passport, wrtite application for getting temporary access to the airpor inner area, write reclamation for your luggage. On the reclamation you have to write the content of the bags - but not the value of the content.

4. Go to office for-handing-out-temporary-permits-of-access-to-airport.
A. Present the case to Big Boss Of Office who is unmistakebly the most important person in the office. He discovers the fatale mistake the the pasport photo copies of Anja and Kathrine have been switched and are not attached to the right forms. He corrects the mistake. This is what defines leadership, and that's why he's the boss.
B. Take documents to pre-office and have five men write the temporary access permit form (two of them fixing unrecognisable machinery).
C. Fill out the rest of the form and sign it.
D. The forms are taken to Big Boss who stamps them. Only Big Boss has a stamp.

5. Enter airport. Present permits and passports to armed guard who lets you through.

6. Move toward custom area and show permits and passports to sneaky looking, flirtatious power sick armed guard og custom area. He stalls, acts as if there is a problem, which he finds funny, and the lets you in.

7. Check permits and passports with Big Boss of custom who has his own desk in the middle of everything. He orders you to value the list you wrote on the content of your bags. It is done. Big Boss stamps new unknown form and allows you to go to storage room to collect your luggage.

8. Go to dusty storage room with unknown form from Big boss of customs, passports, temporary airport permits, reclamation and a lot of other unknown forms. At this point just go with the flow. The Big Boss of storage room fill out several forms, which we suspect are receipts for picked up luggage. One of his six employees sitting around fills out a different unknown form which we signed (it could have been a guestbook of some sort). Another guy handed out our luggage in blue plastic bags.

9. Go to X-ray machine for having your luggage X-rayed. The senior board of customs tells you laughing that when you have written down the value of the stuff in your bag you have to pay 36% taxes of the whole thing. They didn't laugh because they were joking, because they where not.. If we had NOT written any value, we WOULDN'T have to pay taxes. The things in the bags are not import-stuff, but our own private stuff so...

10. Go back to Big Boss of custom's own private desk and fill out new form without writing the value of our stuff. Fortunately this particular form did not recuire any stamps from any other Big Boss. So Big Boss of custom did not loose face.

11. Go back to X-ray machine and senior board of customs and give them new form with no indication of value of stuff in bag. They stamp it. Fill out form, which is maybe-foreigners-registration-in-India, we are not sure. We signed it. At this point we had already been in India about 24 hours (probably as illegal immigrants!)

12. Take luggage out of airport and continue journey!

WELCOME TO INDIAAAA!

Og hvilken velkomst! Vi har bestaaet - eller i faerd med - hvores kvindomsproeve. Vi burde maaske have taget det som et tegn, at Henrik (som er Anjas gamle ven fra Sdr. Omme og som vi fik et lift med til lufthavnen fordi han skulle et aar til Australien) fik stjaalet sin pung i Security i Kastrup. Et andet tegn var at vi konsekvent blev ved med at stille os i koer der gik 10 gange langsommere end de andre, men Anja beroligede "jeg tiltraekker langsomme koer, det sker bare altid for mig, jeg kan spotte dem paa lang afstand". Ok, haha, alt er stadig godt. Vi ankommer i Helsinki. Flyet er forsinket og vi er traette. Medicinen haerger os igen. 4 timer efter planmaessig afgang faar vi lidt kompensation for ventetiden: 17 Euro vi kan snolle for i lufthavnen OG vi bliver opgraderet til businessclass. Da Anja spoerger hvorfor faar vi at vide vi ser saa paene, voksne og velsoignerede ud... Vi opdagede i flyet at de osse havde opgraderet nogle andre af de mest "modne" hvide fra economy class, som overvejende bestod af folk med anden hudfarve. Det foeltes som at vaere dem der sad oven paa elefanten, mens alle de andre gik ved siden af, ligesom i de gode gamle kolonidage. Flyet var overbooket og de ledte efter nogen at saette paa businessclass og det blev os, men det fortroed de, for vi havde det som Jeppe der doede og kom i himlen: Vi trykkede paa alt hvad der kunne trykkes paa, vi foraad os i 3 retters menuer, valgte hvilken film vi ville se paa vores private lille skaerm og lagde saedet ned i vandret og fik os en skraber. Rimelig fed begyndelse paa rejsen! Hurra for businessclass! Saaledes hoejstemte landede vi kl. 02:00 lokal tid i Delhi i en lufthavn under ombygning med meget faa og rudimentaere skilte. Vi skulle skifte til indenrigsterminalen som laa 10 km vaek. Ok, vi blev rippet foerste gang af en taxi og koerte til domestic. "Where are you going?" " Where do you come from?" How long time do stay here?" " When is your flight?" "I know a nice hotel you can stay there until your plane leaves" Neeej, koer os nu bare til lufthavnen og ring til din faetter og sig der ikke er bid.
Efter et par timer i indenrigs faar vi at vide at passagerer til Leh skal identificere deres bagage, saa vi gaar til disken og tjekker ind og kigger - "no bag madam". Maybe it will be here in 15 mins. Det var de ikke, eller en time senere. Saa faar damen fri fra arbejde og vi saetter en ny ind i problemet. Grundlaeggende forstaar vi ikke rigtig hvad det er vi skal, udover at vores bagage dukker op i indenrigsteminalen og skal identificeres. Paa dette tidspunkt er der lidt over en time til vi skal flyve, vi er traette og ved at vaere ret moere.
Den nye dame har mere styr paa sagerne. Hun fortaeller os at vi skulle have baaret vores bagage gennem customs SELV i den internationale terminal og have taget det med til indenrigs. Forstaa at vi har siddet og ventet i 3,5 time foer vi faar denne besked. HVIS vi havde faet det at vide flere timer tidligere KUNNE vi have naet at tage tilbage, finde vores bagage og naa flyet. Det kunne vi ikke nu.
Tilbage til den internationale terminal, blive rippet af endnu en taxi som nu foejer noget saa eksotisk som "slid paa bilen" til regningen, selvom vi har siddet helt helt stille. Vi forsoeger at komme ind i lufthavnen, hvilket er vanskeligt fordi der kun er adgang for rejsende med gyldigt rejsehjemmel, og det er lige blevet inddraget i domestic fordi vores billet blev cancelled. OK, koldt vand i blodet. Vi forsoeger at forklare en vagt ved indgangen hvad vi skal. Vi forsoeger at forklare en anden vagt som kan engelsk, hvad vi skal. Vi lukkes ind. Vi forsoeger at foklare en vagt som vogter customs area hvad vi skal. Vi kan ikke fremvise billet. Vi forsoeger at forklare det til hans chef. Vi lukkes ind og gaar til "luggage claim". No maam, you need a voucher to have your luggage handed out. Go to the information desk." Vi gaar til information desk. De forklarer os at kun personalet paa det fly vi kom med kan udstede en saadan voucher - og de er jo forlaengst floejet videre mens vi sad og ventede i god tro paa vores naeste fly i indenrigsterminalen. Naa... ok.... *dyb indaanding*.... *traet oejenkontakt med Anja*... saa hvornar kan vi faa fat i dem? Yes maam, they have an office here that is open in the evening between 7-9 pm. Ok, vi kan faa en voucher i et kontor i den internationale lufthavn ml. kl. 7-9 i aften. Dette papir (samt en fotokopi af vores pas gaar jeg ud fra siden det synes at vaere maaden at dokumentere alt paa her - har allerede faet taget 4 kopier af mit pas - selv til denne internetcafe) skal vi saa tage til customs, faa udleveret vores tasker, og saa tage tilbage til det hotel vi i vores noedssituation har installeret os paa. Dette hotel ligger lige over for indenrigsterminalen, saa i morgen tidlig kan vi gaa over til check in, med tasker og alt muligt. Det rigtig rigtig traelse ved det her er at Anja spurgte om dette specifikt i Kastrup 2 gange: Gaar vores bagage igennem hele vejen til Leh? "Ja, selvfoelgelig!" Heller ikke Jysk Rejsebureau har sagt noget andet. Hvis vi bare havde vidst det! Vi gik for faen lige forbi bagagebaandene! Heller ikke vores check in dokumenter afsloerer noget som helst andet end at vores tasker ville gaa hele vejen igennem.
Okay, vi lagde en plan: tjekke ind paa hotel ved indenrigsterminal, faa noget soevn, veksle penge, spilde tiden paa bloggen, ringe hotel i Leh og sige vi bliver forsinket, ringe Jysk's kontor i Delhi og udskyde trekket een dag, tage ud til international terminal i aften, faa voucher, finde bagage, tilbage til hotel, spise aftensmad, sove og gaa over til check in kl. 5:30 i morgen tidlig.
Indtil videre er der styr paa tingene igen..... men for faen..... vi skulle have vaeret et helt andet sted lige nu. Delhi ligger i lavlandet = det er pissevarmt og fugtigt. Vi er klaedt paa til at staa ud i Leh... og vi har kun det vi gaar og staar i.
Lige der, for nogle timer siden, foer jeg lagde mig for at sove gik jeg ud af rummet paa hotellet og skulle et eller andet nede i receptionen... og saa kunne jeg ikke finde tilbage fordi vores hotel er som en labyrint med komplet ulogiske gange og trapper. Jeg havde glemt vores vaerelsesnummer og maatte hjaelpes. Det var en Kafka-roman, det var en Ilya Kapakov installation... men det var ligesom paa en eller anden maade draaben...

MEN bortset fra denne beretning, som jeg skriver af terapeutiske aarsager gaar det fint. Anja er en fremragende taalmodig og optimistisk rejsekammerat. Inderne er meget soede og venlige. En aeldre mand kom hen til mig fordi jeg stod paa gaden og saa lost ud, kunne ikke se hvilke retning jeg skulle gaa. Han forklarede mig taalmodigt hvor jeg skulle hen og var paa ingen maade indladende eller slesk. Mens han roligt forklarede pillede han min troeje fri for lange loese haar paae en effektiv, elegant og diskret maade. Det blev jeg glad over...

Mental note til mig selv:

Overvej en anden gang om kombinationen: turbo-arbejde i mange døgn, multitasking, meget dårlig søvn i Anjas lejlighed, spændingshovedpine, niece-baciller, tyfus-piller, hepatitis-vaccine og DIAMOX er den fedeste kombination i verden lige før man skal på sit livs tur.

DIAMOX er egentlig medicin til folk med grøn stær(!) men det virker åbenbart også forebyggende på højdesyge, hvorfor vi tager dem. Bivirkninger: kvalme (TJEK), svimmelhed (TJEK, som efter 3 øl) træthed (TJEK, kan også være den korte nat), snurrende fornemmelser i arme og ben (TJEK), "myrekryb"(TJEK), smagsforandring (TJEK, aldrig har citronsorbet smagt så fantastisk!),

OY! 6 døgn til jeg sidder i flyveren

Jeg er allerede radbrækket. 2 døgn tager det at sætte udstilling op på seminariet (hvilket bare er hårdt for kroppen fordi man gør mærkelige ting med den), og så skulle jeg lige til min egen eksamen på uni også - i onsdags... flere tjeks!
Det er en god fornemmelse at være klar til at skrive speciale. Jeg kommer sikkert til at plage Anja de næste uger når vi sidder på en bjergtop og forsøger at forene os med det store ingenting: HVAD SKAL JEG SKRIVE OM?
Men hvorom alting er (som altid har været en federe vending end "anyway") så er jeg på ingen måder klar til at tage afsted, og jeg skal løbe virkelig stærkt for at blive klar. Bare der nu bliver tid til at tage ordentlig afsked med ham der.... hvad er det nu han hedder, ham jeg bor sammen med... min mand... åh, det ligger lige på tungen... Men altså at jeg når at kramme ham, for han er faktisk rigtig sød.
I de næste 2 dage står den på jydetur: Lone i Århus (og lille egernunge Mads), Mor Solvejg i Sdr. Omme og lillebrog Kristian i Rudkøbing (ikke helt Jylland, men dog på den forkerte side af broen). Det blir godt.

10 DAGE TILBAGE

- og jeg har pissetravlt. Alt det der med at geare ned før ferien... NIX! De sidste 2 dage har jeg eksamineret billedkunststuderende (og de fik 10 i snit thank you very much) og i morgen skal jeg så til min egen eksamen, men skal lige nå at aflevere min visumansøgning på den indiske ambassade inden eksamen. TJEK, TJEK og TJEK. Så mangler jeg bare:

• veksle penge
• vaccinationer
• skrive 2 jobansøgninger
• søsætte projekt Fluxus
• besøge min mor
• besøge min veninde Lone (og hendes lille nye fine søn, Mads)
• besøge min lillebror
• holde møde med kulturchef o.a. i Vordingborg om billedskolen i fremtiden
• finde ud af hvordan vi gør med det praktisk-musiske kursus på sem. næste år
• købe mere gear til Indien

Rejsebloggen begynder her

Efter at have brugt 24 år på at drømme om det, realiserer jeg nu DRØM-MEN!

Der er nu 12 dage til jeg står i byen Leh i distrikt Ladakh i indisk Kashmir. Her begynder en måneds rejse i Indien!

Jeg rejser med min veninde Anja. Hun bliver en fast bestanddel af min rejse, min klippe, og den der bærer mig ned fra de høje pas.

Jeg har villet til Himalaya/Indien/Nepal/Tibet siden jeg som 11-årig hørte min grandkusine Lene fortælle om sin månedslange rejse rundt i Tibet. Hun viste billeder og hun så anderledes ud, end alle de andre jeg kendte der hvor jeg kommer fra. Min forestilling om verden blev pludselig meget meget stor og jeg blev grebet af en dyb rastløshed. Rastløsheden er en fast bestanddel af mit liv og den udmønter sig denne sommer altså i en rejse til det nordlige Indien - til tibetanske flygtningelandsbyer, til klostre, barskt terræn og svimlende højder.............................

I nat havde jeg min første drøm om turen. Den handlede meget pragmatisk om mine forestillinger om indiske toiletforhold... hm... knapt så storladent.

Vi rejser med jysk rejsebureau, som også sælger det trek vi skal ud på. Billederne her er fra bureauets beskrivelse af turen, som I kan læse om via linket http://www.jysk-rejsebureau.dk/travelplanner/vis_pb.php?idaktivitet=52

Om mindre end 2 uger er det mine egne billeder jeg lægger ud..... *uak!*

Planen er altså:

• 27. juni afsted
• Flyve til leh (og lande i 3500 m's højde)
• Undgå højdesyge
• Være 3 dage i Leh - akklimatisering
• Gå trekket Markha Valley 8 dage
• Tilbage i Leh, hvile i 2 dage
• Bus ned ad bjergene til Solan i distrikt Shimla
• Taxa til Dolanji (tibetansk landsby med kloster og børnehjem)
• 14 dage (ca) i Dolanji og omegn
• På en eller anden måde ned til Delhi
• De sidste dage i Delhi - storbyferie
• 29. juli hjemme igen

Jeg glæder mig helt vanvittigt. Men inden jeg tager afsted skal jeg liiiige 1) have visum 2)have vaccinationer 3) eksaminere et hold billedkunststuderende 4) til min egen eksamen på komparative kulturstudier 5) skrive en jobansøgning

Men herregud da... 12 dage... det når jeg nok............................