28. juni 2008


WELCOME TO INDIAAAA!

Og hvilken velkomst! Vi har bestaaet - eller i faerd med - hvores kvindomsproeve. Vi burde maaske have taget det som et tegn, at Henrik (som er Anjas gamle ven fra Sdr. Omme og som vi fik et lift med til lufthavnen fordi han skulle et aar til Australien) fik stjaalet sin pung i Security i Kastrup. Et andet tegn var at vi konsekvent blev ved med at stille os i koer der gik 10 gange langsommere end de andre, men Anja beroligede "jeg tiltraekker langsomme koer, det sker bare altid for mig, jeg kan spotte dem paa lang afstand". Ok, haha, alt er stadig godt. Vi ankommer i Helsinki. Flyet er forsinket og vi er traette. Medicinen haerger os igen. 4 timer efter planmaessig afgang faar vi lidt kompensation for ventetiden: 17 Euro vi kan snolle for i lufthavnen OG vi bliver opgraderet til businessclass. Da Anja spoerger hvorfor faar vi at vide vi ser saa paene, voksne og velsoignerede ud... Vi opdagede i flyet at de osse havde opgraderet nogle andre af de mest "modne" hvide fra economy class, som overvejende bestod af folk med anden hudfarve. Det foeltes som at vaere dem der sad oven paa elefanten, mens alle de andre gik ved siden af, ligesom i de gode gamle kolonidage. Flyet var overbooket og de ledte efter nogen at saette paa businessclass og det blev os, men det fortroed de, for vi havde det som Jeppe der doede og kom i himlen: Vi trykkede paa alt hvad der kunne trykkes paa, vi foraad os i 3 retters menuer, valgte hvilken film vi ville se paa vores private lille skaerm og lagde saedet ned i vandret og fik os en skraber. Rimelig fed begyndelse paa rejsen! Hurra for businessclass! Saaledes hoejstemte landede vi kl. 02:00 lokal tid i Delhi i en lufthavn under ombygning med meget faa og rudimentaere skilte. Vi skulle skifte til indenrigsterminalen som laa 10 km vaek. Ok, vi blev rippet foerste gang af en taxi og koerte til domestic. "Where are you going?" " Where do you come from?" How long time do stay here?" " When is your flight?" "I know a nice hotel you can stay there until your plane leaves" Neeej, koer os nu bare til lufthavnen og ring til din faetter og sig der ikke er bid.
Efter et par timer i indenrigs faar vi at vide at passagerer til Leh skal identificere deres bagage, saa vi gaar til disken og tjekker ind og kigger - "no bag madam". Maybe it will be here in 15 mins. Det var de ikke, eller en time senere. Saa faar damen fri fra arbejde og vi saetter en ny ind i problemet. Grundlaeggende forstaar vi ikke rigtig hvad det er vi skal, udover at vores bagage dukker op i indenrigsteminalen og skal identificeres. Paa dette tidspunkt er der lidt over en time til vi skal flyve, vi er traette og ved at vaere ret moere.
Den nye dame har mere styr paa sagerne. Hun fortaeller os at vi skulle have baaret vores bagage gennem customs SELV i den internationale terminal og have taget det med til indenrigs. Forstaa at vi har siddet og ventet i 3,5 time foer vi faar denne besked. HVIS vi havde faet det at vide flere timer tidligere KUNNE vi have naet at tage tilbage, finde vores bagage og naa flyet. Det kunne vi ikke nu.
Tilbage til den internationale terminal, blive rippet af endnu en taxi som nu foejer noget saa eksotisk som "slid paa bilen" til regningen, selvom vi har siddet helt helt stille. Vi forsoeger at komme ind i lufthavnen, hvilket er vanskeligt fordi der kun er adgang for rejsende med gyldigt rejsehjemmel, og det er lige blevet inddraget i domestic fordi vores billet blev cancelled. OK, koldt vand i blodet. Vi forsoeger at forklare en vagt ved indgangen hvad vi skal. Vi forsoeger at forklare en anden vagt som kan engelsk, hvad vi skal. Vi lukkes ind. Vi forsoeger at foklare en vagt som vogter customs area hvad vi skal. Vi kan ikke fremvise billet. Vi forsoeger at forklare det til hans chef. Vi lukkes ind og gaar til "luggage claim". No maam, you need a voucher to have your luggage handed out. Go to the information desk." Vi gaar til information desk. De forklarer os at kun personalet paa det fly vi kom med kan udstede en saadan voucher - og de er jo forlaengst floejet videre mens vi sad og ventede i god tro paa vores naeste fly i indenrigsterminalen. Naa... ok.... *dyb indaanding*.... *traet oejenkontakt med Anja*... saa hvornar kan vi faa fat i dem? Yes maam, they have an office here that is open in the evening between 7-9 pm. Ok, vi kan faa en voucher i et kontor i den internationale lufthavn ml. kl. 7-9 i aften. Dette papir (samt en fotokopi af vores pas gaar jeg ud fra siden det synes at vaere maaden at dokumentere alt paa her - har allerede faet taget 4 kopier af mit pas - selv til denne internetcafe) skal vi saa tage til customs, faa udleveret vores tasker, og saa tage tilbage til det hotel vi i vores noedssituation har installeret os paa. Dette hotel ligger lige over for indenrigsterminalen, saa i morgen tidlig kan vi gaa over til check in, med tasker og alt muligt. Det rigtig rigtig traelse ved det her er at Anja spurgte om dette specifikt i Kastrup 2 gange: Gaar vores bagage igennem hele vejen til Leh? "Ja, selvfoelgelig!" Heller ikke Jysk Rejsebureau har sagt noget andet. Hvis vi bare havde vidst det! Vi gik for faen lige forbi bagagebaandene! Heller ikke vores check in dokumenter afsloerer noget som helst andet end at vores tasker ville gaa hele vejen igennem.
Okay, vi lagde en plan: tjekke ind paa hotel ved indenrigsterminal, faa noget soevn, veksle penge, spilde tiden paa bloggen, ringe hotel i Leh og sige vi bliver forsinket, ringe Jysk's kontor i Delhi og udskyde trekket een dag, tage ud til international terminal i aften, faa voucher, finde bagage, tilbage til hotel, spise aftensmad, sove og gaa over til check in kl. 5:30 i morgen tidlig.
Indtil videre er der styr paa tingene igen..... men for faen..... vi skulle have vaeret et helt andet sted lige nu. Delhi ligger i lavlandet = det er pissevarmt og fugtigt. Vi er klaedt paa til at staa ud i Leh... og vi har kun det vi gaar og staar i.
Lige der, for nogle timer siden, foer jeg lagde mig for at sove gik jeg ud af rummet paa hotellet og skulle et eller andet nede i receptionen... og saa kunne jeg ikke finde tilbage fordi vores hotel er som en labyrint med komplet ulogiske gange og trapper. Jeg havde glemt vores vaerelsesnummer og maatte hjaelpes. Det var en Kafka-roman, det var en Ilya Kapakov installation... men det var ligesom paa en eller anden maade draaben...

MEN bortset fra denne beretning, som jeg skriver af terapeutiske aarsager gaar det fint. Anja er en fremragende taalmodig og optimistisk rejsekammerat. Inderne er meget soede og venlige. En aeldre mand kom hen til mig fordi jeg stod paa gaden og saa lost ud, kunne ikke se hvilke retning jeg skulle gaa. Han forklarede mig taalmodigt hvor jeg skulle hen og var paa ingen maade indladende eller slesk. Mens han roligt forklarede pillede han min troeje fri for lange loese haar paae en effektiv, elegant og diskret maade. Det blev jeg glad over...

Ingen kommentarer: